Vi ser klimaforandringerne i havet

09.04.2013

Af professor Katherine Richardson
Center for Makroøkologi, Evolution and Klima, Københavns Universitet

Vi plejer at lede efter tegn på og effekter af klimaforandringerne i det miljø, vi kender bedst. Det vil sige i luftlaget, der omringer jorden. Luften er dog omtrent det sidste sted, man kan iagttage klimaforandringer.

De øgede mængder af drivhusgasser i jordens atmosfære, der er forårsaget af menneskelige aktiviteter, betyder, at mere varme ophobes ved jordens overflade. Det er denne ”ekstra” varme, som giver anledning til klimaforandringer.

Varmen findes i havet
Atmosfæren lagrer dog kun en meget lille del, cirka 4-5 procent, af den ekstra varme, der er ophobet ved jorden over de seneste årtier. Langt over 90 procent af den ekstra varme, der har ophobet sig ved jorden i perioden 1961-2003 findes i havet. Derfor er det i havet, at vi kan forvente at se den primære effekt af vores øgede drivhusgasudledninger i form af øgede temperaturer.

Og ganske rigtigt – den gennemsnitlige temperatur i de indre danske farvande er steget med over 1 grad de senere år. I Århus Bugt steg den gennemsnitlige temperatur endda med 1,8 grader i perioden 1992-2008. Udover temperaturstigninger betyder øget CO2-koncentration i atmosfæren en forøget koncentration af CO2 i havet, som igen medfører forsuring – jo mere CO2, der opbygges i vandet, jo mere ”surt” bliver det. [quote width=”200px” position=”right” text=”Langt over 90 procent af den ekstra varme, der har ophobet sig ved jorden i perioden 1961-2003 findes i havet. ” author=””]

På samme måde som sukkerfri sodavand stadig er skadelig for tænderne på grund af syren. Havets surhedsgrad påvirker levevilkårene for de mange organismer, der danner kalk, da kalken opløses under stigende surhedsgrader (det vil sige faldende pH-værdi).

Koralrev væk om 50 år
Forskere forudsiger, at områder i verdenshavene, hvor de kemiske forhold i dag gør det muligt for koralrev at eksistere, kan forsvinde allerede om 50 år, hvis de menneskeskabte CO2-udledninger ikke bremses. Også i de danske farvande kan man allerede registrere forsuring som følge af CO2-udledninger. Der findes også mange organismer i de danske farvande, som danner kalk, så forsuringen vil uden tvivl også påvirke de danske marine øko-systemer. Der vides dog endnu ikke i hvor stort et omfang, men spørgsmålet optager mange forskere for tiden.

De faktorer, der indgår i klimadannelse, er mange og komplekse. Det er én af grundende til, at det kan være svært at forstå, at mennesker gennem deres drivhusgasudledninger påvirker klimaet. Imidlertid kan der ikke være tvivl om, at årsagen til havets forsuring er de øgede CO2-mængder i vores atmosfære, og at havet har ikke været så surt, som det er nu, i de sidste 23 millioner år!

For få bekymrer sig!
Når sammenhængen mellem CO2-udledninger og havets surhedsgrad er utvetydigt, vil man synes, at de ændringer, som allerede ses i havet, i sig selv vil være nok til at få samfundet til at reducere sit CO2-udslip. Men desværre viser det sig, at få mennesker bekymrer sig for havet og dets tilstand. Det er ærgerligt for havet dækker over 70 pct. af vores jordklode.

Havet styrer hvordan vores miljø, dvs. temperatur, nedbør mv., er på en stor del af landjorden, og det er intet tilfælde, at over halvdelen af jordens befolkning lever i kystområder! De ændringer i havet, som er forårsaget af klimaforandringer, kan få store konsekvenser for os alle sammen. Men vi har jo stadig et valg.

Læs mere i WWF Verdensnaturfondens rapport (2013):  ”Når vi ændrer klimaet ændrer vi alt”