Grøn Energi

Grøn energi skal ses i modsætning den sorte energi, der har været drivkraften i vores samfund siden industrialiseringen. Først kul, siden olie og gas. Den sorte energi har utvivlsomt sat nogle dybe, negative aftryk på vores verden, når vi ser på klima, miljø og geopolitik.

Den grønne energi må og skal skal blive en erstatning for den sorte, og der er flere måder at fremskaffe elektrisk energi, uden der skal brændes dinosaurknogler i kul og olie. De vigtigste energikilder til grøn strøm har naturligvis både fordele og ulemper.

Vindmøller har været hos os længe, og i årtusinder er vinden blevet brugt til at male vores korn. I 1970’erne raserede oliekrisen den vestlige verden, og det fik folk til at tænke i energimæssige alternativer. I Danmark betød det, at vindmøllerne vandt frem, da vi blandt andet har et godt klima til dem. Derfor har Danmark i årtier haft førertrøjen på, når det gælder de CO2-neutrale vindmøller. Vindmøller har den store fordel, at de leverer CO2-neutral strøm, mens ulempen er, at de leverer som – ja, vinden blæser.

Solen sender ufattelige mængder af energi mod vores klode hver eneste dag. Solenergi bliver først og fremmest høstet i solceller, som har vundet mere og mere indpas i de seneste 10 år. Solceller leverer CO2-neutral energi – og allermest i solrige egne, hvor infrastrukturen måske også kan gøre det svært at få strøm nok. Solceller leverer i sagens natur kun strøm, når solen skinner, og derfor er det en lidt ustabil forsyningsform på vores breddegrader. Desværre er der også store miljøproblemer forbundet med både fremstilling og bortskaffelse af solpanelerne.

Vandkraft, hvor dæmninger og turbiner høster kilowatt i vores vandløb og floder, er én af de bedste metoder til at få grøn energi til grønne hjem. Der skal nemlig ret ekstreme forhold til, før vandet ikke løber gennem turbinerne, så forsyningssikkerheden er meget høj. I Norge kommer tæt på 100 procent af deres strøm fra vandkraft, men da vi ikke har Norges brusende elve, har vandkraft aldrig rigtigt været en mulighed for os i Danmark.

Biomasse er længe blevet hyldet som en værdig afløser for kul, da vi i Danmark har mange kraftvarmeværker, som skal bruge en form for afbrænding. Biomasse består af ting som træflis, tørv og halm, og idéen er, at materialerne kun udleder den mængde CO2, planterne har optaget i deres levetid. At gøre biomasse til grøn energi er dog lidt af en skrivebordsøvelse, da der alt andet lige finder en stor CO2-udledning sted, når du brænder biomassen af. De nye planter, som skal optage den frigivne CO2, er også længe om at vokse op, ligesom metoden kræver en del ressourcer i form af dyrkning af energiafgrøder og energiskove.

Atomkraft har længe haft svært ved at blive anerkendt som grøn, men hvis vi kigger isolerede på klimaet, leverer atomkraften med fuld forsyningssikkerhed grøn energi til både strøm og varme uden nogen CO2-udledning. Der er dog andre udfordringer for atomkraften, så som tidligere ulykker, potentielle affaldsproblemer, store anlægsomkostninger og ikke mindst en stor, folkelig modstand. Desuden blev atomkraft lagt i graven af danske politikere i 1985, men set i lyset af klimaforandringerne er folkestemningen så småt begyndt at vende langsomt til fordel for kernekraft.

Der findes selvfølgelig andre energikilder til grøn strøm, men det er ovennævnte, der er de største spillere på vores forsyningsnet. Med de fordele og ulemper, de forskellige metoder har, er det ikke svært for os at ville støtte op om mere vindkraft, så vi får mere grøn energi i Danmark.