Fyld vaskemaskinen op
Vi danskere vasker i gennemsnit kun 3,2 kg tøj ad gangen, selvom vores vaskemaskiner typisk er beregnet til 5-6 kg eller 7-8 kg.
Ved at fylde vaskemaskinen op hver gang, kan du spare op til 125 kr./år på tøjvask.
Vask ved 20 eller 30 grader
Skru ned for temperaturen, når du vasker tøj. Vask tøjet ved 20 i stedet for 40 grader og 30 i stedet for 60 grader.
Halverer du temperaturerne, kan du spare cirka 55% af elforbruget og omkring 205 kr./år.
Brug tørresnoren
Brug kun tørretumbleren, når det er strengt nødvendigt. Hæng i stedet tøjet til tørre udenfor.
Du kan spare op til 940 kr./år ved at droppe tørretumbling tre gange om ugen om sommeren og en gang om ugen om vinteren.
Sluk lyset, når du går
Sluk lyset i de rum du ikke opholder dig i, og gå efter LED- og sparepærer, næste gang du skal købe nye pærer.
Ved at slukke lyset efter dig, kan du nemt spare op imod 334 kr./år.
Hold den rigtige temperatur i køl og frys
Sørg for, at temperaturen i køleskabet er 5 grader og -18 i fryseren. For hver grad du sænker temperaturen i køleskabet, stiger forbruget med 5% og for hver grad temperaturen kommer under -18 grader i fryseren, stiger dit elforbrug med 2-3%.
Du kan spare 65 kr./år, hvis du hæver temperaturen i køleskabet fra 3 til 5 °C, og 85 kr./år, hvis du hæver temperaturen i fryseren fra -22 til -18 grader.
Fyld opvaskemaskinen op
Fyld opvaskemaskinen helt op, inden du sætter den i gang, og vask ved lavere temperatur. Sænker du temperaturen fra 65 grader til 55 grader, bruger bruger du 10-20% mindre strøm per opvask.
Du kan spare 80-160 kr./år, hvis du sænker temperaturen til 55 grader, og 265 kr./år ved at fylde maskinen helt op og skærer en ud af tre vaske væk.
Skær ned på standbyforbruget
Slip af med standbyforbruget ved at slukke på kontakten eller bruge et tænd-/sluk ur. Især ældre apparater og apparater tilsluttet internettet kan have et højt standbyforbrug.
Et ældre tv kan bruge 10-12 watt i standby-strøm om året, hvilket svarer til cirka 240 kr. Nye apparater må højst bruge 0,5 watt i standby, medmindre det er på nettet. Så er grænsen for forbruget 60 kr. om året.