Siden 2003 har du haft mulighed for selv at vælge dit elselskab. Alligevel er det stadig kun en tredjedel af alle elkunder, der har prøvet at skifte elselskab på eget initiativ.

Det kan der være flere årsager til. En af årsagerne er praktikken omkring at skifte elselskab. Mange har den opfattelse at det kan være meget besværligt at skifte elselskab. Men det er en myte.

Her giver vi en hurtig genvej til de svar, som elkunder ofte stiller, når man skal tage stilling til at skifte elselskab første gang:

Hvordan skifter jeg elselskab til Natur-Energi?

Du kan hurtigst skifte her på Natur-Energis hjemmeside under Bliv Kunde. Vores registreringsproces fører dig hurtigt og enkelt gennem kundeskiftet. Du er også velkommen til at kontakte vores kundeservice, der har åbent alle hverdage kl. 9-17 (fredag til kl. 15). Kundeservice sidder klar på 7027 7780

Kan jeg frit skifte elselskab uanset hvor jeg bor i Danmark?

Ja, siden 2003 har elmarkedet været frit i Danmark. Det betyder, at du selv helt frit kan vælge hvilket selskab, du vil købe din strøm fra. Uanset hvem du vælger, er det fortsat dit lokale elnetselskab, der står for leveringen af strømmen til din adresse. Der skal altså ikke graves nye kabler ned. Strømmen flyder helt som den plejer.

Koster det noget at skifte elselskab?

Nej. Hvis du ikke har indgået en aftale med din nuværende elleverandør, bruger du det, der hedder “forsyningspligt el”. Ved skift af elleverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr. Det fremgår af loven om elforsyning.

Hvor længe går der fra, jeg har registreret mig hos Natur-Energi til, jeg reelt har skiftet elselskab?

Fra du tilmelder dig som kunde hos Natur-Energi går der den løbende måned (måneden ud) plus yderligere en måned, før du er kunde hos os. Du starter altid den første dag i måneden (f.eks. 1. maj). Der går med andre ord minimum en måned og maksimalt to måneder. Du modtager besked fra os via email med information om, hvornår du overgår som kunde hos Natur-Energi.

Hvornår modtager jeg min aftale med Natur-Energi?

Så snart du har afsluttet registreringen på vores hjemmeside eller kontaktet vores kundeservice, sender vi din kundeaftale med email. Hvis du mod forventning ikke modtager din aftale, kan du kontakte vores kundeservice, der har åbent alle hverdage kl. 9-17 (fredag til kl. 15), på telefon 7027 7780.

Kan jeg fortryde min aftale med Natur-Energi?

Ja, du kan fortryde din aftale med Natur-Energi inden for 14 dage efter, at du har modtaget din aftale. Henvendelsen skal ske skriftligt.

Skal jeg selv opsige min aftale hos mit nuværende elselskab?

Nej. Vi klarer alt for dig. Det eneste, vi behøver, er dine kontaktinformationer og dit aftagenummer (det fremgår af din seneste elregning eller betalingskvittering), så klarer vi resten. Vi sørger bl.a for at få oplysningerne om dit forventede forbrug fra dit elnetselskab.

Hvordan får jeg det forskud tilbage, som jeg har betalt til mit tidligere elselskab?

Dit tidligere elselskab vil som regel bede dig om at foretage en afløsning, så de kan lave en slutopgørelse til dig. Der går normalt 14 dage til en måned, før du modtager din slutopgørelse og får penge tilbage fra dit tidligere elselskab.

Hvad er et aftagenummer?

Et aftagenummer er et unikt nummer, der består af enten 11 eller 18 cifre. Hvert målested har sådan et unikt nummer. Du finder nummeret øverst på din elregning eller PBS-oversigt. Du skal bl.a. bruge aftagenummeret, når du vil skifte leverandør eller skal flytte.

Jeg skal flytte – kan Natur-Energi flytte med?

Du kan få grøn strøm til sort pris uanset, hvor du bor i Danmark. Hvis du skal flytte, er det vigtigt, at du husker at give os besked. Du kan foretage adresseændring ved at kontakte kundeservice. Læs mere om, hvordan du melder flytning her.

Kan jeg få leveret klimavenlig energi til min nye adresse, hvis jeg flytter?

Ja, selvfølgelig. Du skal bare huske at give os besked om adresseændring. Du kan kontakte vores kundeservice, der har åbent alle hverdage kl. 9-17 (fredag til kl. 15) på telefon 7027 7780.