Natur-energi har branchens bedste kundeservice

12.04.2016

Danmarks grønne energi-selskab, Natur-Energi, har energibranchens bedste kundeservice. Det blev offentliggjort, da Kundeservice Award blev uddelt for fjerde gang ved et arrangement i København mandag aften.

Det er DI Service, der i samarbejde med rådgivnings- og analysevirksomheden Wilke har taget initiativ til at sætte den gode kundeservice på dagsordenen.

“Vi er selvfølgelig jublende glade for den store anerkendelse, der ligger i at blive kåret som energibranchens bedste kundeservice,” siger Jacob Lessing, kundeservicechef i Natur-Energi. “Det er første gang, at Natur-Energi deltager i konkurrencen, så der er tale om en drømmedebut. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at gentage successen næste år.”

Analyseinstituttet Wilke har gennem i februar og marts gennemført den objektive måling af kvaliteten i virksomhedernes digitale og telefoniske servicekanaler. Natur-Energis samlede score rakte til, at selskabet blev kåret som det bedste selskab i energibranchen.

“Når det kommer til den digitale kundeservice, der bl.a dækker over Natur-Energis hjemmeside og synlighed på de sociale medier, er vi oppe og bide skeer med de store. Her blev Natur-Energi nummer to i den samlede konkurrence på tværs af alle brancher,” siger Jacob Lessing.