Hvor kommer blæsten fra?

09.04.2013

GRØN ENERGI: Der kommer en dag, hvor vi må gøre op med morfars søde svar til den femårige på, hvor blæsten kommer fra: Den kommer ikke fra Blæsemanden eller fra den store stygge ulv. Men hvor kommer den så fra – og hvordan bliver den overhovedet til grøn strøm?

I bund og grund er blæst blot luft, der er på vej fra et sted til et andet. Luften består af forskellige kemiske stoffer som for eksempel ilt, kvælstof, argon og kuldioxid – også kendt som CO2. Stofferne kan vi ikke se med det blotte øje, men vi kan mærke dem, når vi cykler eller svinger med armene.

Medvind på cykelstien
Det fortæller biolog og videnskabsjournalist Jørn Madsen, Københavns Universitet. Han uddyber:

”Det er alle disse stoffer, der skubber til trætoppene eller som kan give medvind på cykelstien, hvis vi er heldige. Luften omkring os kan også indeholde vand eller vanddamp. Det er skyerne, som indimellem kan se ud som om, de bare bliver trukket hen over himlen”.

En liter luft kan indeholde billioner af molekyler, men tilsammen vejer de bare lige godt et enkelt gram. Og så har luften det med stort set aldrig at stå stille. Det der får luften til at flytte sig og dermed blæse er ændringer i trykket. Jørn Madsen forklarer:

”Når solen skinner, varmer den luften op, og så bevæger luften sig hen mod steder, hvor lufttrykket er mindre. Det er derfor man hver aften i fjernsynet kan se vejrkort, hvor vinde bevæger sig fra et højtryk mod et lavtryk”, siger Jørn Madsen og uddyber: ”Jordens egen rotation om sin akse er også med til at sætte skub i luftmasserne. Det er derfor vi på vejrkortet, kan se de enkelte høj- og lavtryk rotere”.

Familiens yngste ved nu, hvad blæsten er et naturfænomen og ikke kommer fra Blæsemanden. Men hvordan bliver blæsten så lavet om til strøm?

Sådan laver man grøn strøm!
Helt lavpraktisk så omsætter en vindmølle energien i den luftstrøm, der bevæger sig forbi, til mekanisk energi. Med strømlinede og særligt udviklede vinger udnyttes blæstens energi til at skabe undertryk på bagsiden, og det får møllevingerne til at dreje rundt. Om det at lave grøn strøm fortæller ekspert i vindmøller og partner i Windspace Rune Blæsbjerg:

”Inde i maskinhuset i toppen af møllen sidder en generator, den producerer elektricitet, når møllevingerne drejer rundt. Møllevingerne er via en aksel forbundet til en gearkasse og derfra videre til generatoren. Inde i møllens lange rørtårn løber kabler, som fører strømmen ud i elektricitetsnettet. Dermed er der lavet grøn strøm”.

Når vinden ikke blæser
Men hvad sker der på de dage hvor vinden ikke blæser, så bliver der jo ikke produceret strøm. Rune Blæsbjerg fortæller:

”Det kræver en vindstyrke på omkring tre til fire meter per sekund for at trække generatoren i gang. Derfor kan man se vindmøller, der står stille når det bare blæser en smule. Omvendt kan for meget vind også være et problem. Blæser det mere end 25 meter per sekund, stopper møllen af sikkerhedsmæssige grunde for at undgå uheld og skader. Det er den belastning, som møllen er designet og beregnet til at kunne holde til i minimum 20 år. Det bedste er en vindstyrke på omkring 12-14 meter per sekund. Her yder møllene deres maksimale og leverer fuld produktion”.

Vi kan derfor takke det danske vejr og gode vindforhold for, at vi kan trække den mekaniske energi ud af vinden og skabe grøn bæredygtig strøm til gavn for vores klima og miljø.