Om at skifte elselskab - en hurtig guide

Siden 2003 har du selv haft mulighed for at vælge dit elselskab. Alligevel er det stadig kun en tredjedel af alle elkunder, der har skiftet elselskab på eget initiativ. Det kan der være flere årsager til, men vi vil gerne gøre vores til, at det bliver så overskueligt som muligt for alle danskere at finde det rigtige elselskab.

Det er nemmere end du tror at skifte elselskab

En af årsagerne til at mange er tøvende med at skifte elselskab er, at praktikken omkring et skifte kan virke uoverskuelig. Mange har fejlagtigt den opfattelse, at det kan være både dyrt og besværligt at skifte elselskab, men det er en myte. Faktisk er det ikke alene nemt at flytte over til et andet selskab, du skal heller ikke have tegnebogen op af lommen. Det er nemlig gratis at blive kunde hos alle elselskaber i Danmark. Dog skal du være opmærksom på, at du ved skift kan risikere at skulle betale et gebyr hos dit gamle elselskab, hvis du har indgået en bindingsaftale, som endnu ikke er udløbet.

Hvilket elselskab skal jeg vælge?

Tja, det er helt op til dig. Vi vil naturligvis altid råde dig til at vælge os, især hvis du kan lide både grøn og prisvenlig strøm. Vi kan ikke garantere, at du ikke kan finde lavere priser på strøm hos andre elselskaber, men vi kan love dig, at du aldrig kommer til at betale for meget for din el.

Få svar på dine spørgsmål, inden du skifter elselskab

Dit valg af elleverandør behøver ikke kun være et spørgsmål om pris. Hvis du vælger os som dit elselskab, kan du altid tænde for kontakterne derhjemme med god samvittighed. Vi køber nemlig udelukkende grøn strøm fra danske vindmøller. På den måde er du med til at støtte udviklingen af vindenergi i Danmark via din elregning, når du bliver kunde hos os. 

Vi har udelukkende grønne produkter på hylderne, og giver dig også mulighed for at støtte andre klimavenlige initiativer. Vi har nemlig indgået samarbejder med Verdens SkoveWWF Verdensnaturfonden og Folkekirkens Nødhjælp om at bevare naturen og udvikle nye, grønne energikilder.

Er du stadig i tvivl? 

Så får du her en hurtig genvej til svar på de spørgsmål, som elkunder ofte stiller, når de skal tage stilling til at skifte elselskab første gang.

 

Hvordan skifter jeg elselskab til Natur-Energi?

Du kan hurtigst skifte her på Natur-Energis hjemmeside. Vores registreringsproces fører dig hurtigt og enkelt gennem kundeskiftet. Du er også velkommen til at kontakte vores kundeservice, der har åbent alle hverdage kl. 9-16 (fredag til kl. 15.30). Kundeservice sidder klar på 70 27 77 80.

Koster det noget at skifte elselskab?

Nej. Hvis du ikke har indgået en aftale med din nuværende elleverandør, bruger du det, der hedder “forsyningspligt el”. Ved skift af elleverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr. Det fremgår af loven om elforsyning.

Hvor længe går der fra, jeg har registreret mig hos Natur-Energi til, jeg reelt har skiftet elselskab?

Fra du tilmelder dig som kunde hos Natur-Energi, går der 30 kalenderdage fra dags dato, før du er kunde hos os. Har du ønsket at blive kunde på en senere dato, flytter du selvfølgelig så vidt muligt til Natur-Energi på den ønskede dato. Du modtager besked fra os via email med information om, hvornår du overgår som kunde hos Natur-Energi.

Hvornår modtager jeg min aftale med Natur-Energi?

Så snart du har afsluttet registreringen på vores hjemmeside eller kontaktet vores kundeservice, sender vi din kundeaftale med email. Hvis du mod forventning ikke modtager din aftale, kan du kontakte vores kundeservice, der har åbent alle hverdage kl. 9-16 (fredag til kl. 15.30). Kundeservice sidder klar på 70 27 77 80.

Kan jeg fortryde min aftale med Natur-Energi?

Ja, du kan fortryde din aftale med Natur-Energi inden for 14 dage efter, at du har modtaget din aftale. Henvendelsen skal ske skriftligt.

Skal jeg selv opsige min aftale hos mit nuværende elselskab?

Nej. Vi klarer alt for dig. Det eneste, vi behøver, er dine kontaktinformationer og dit aftagenummer (det fremgår af din seneste elregning eller betalingskvittering), så klarer vi resten. Vi sørger bl.a for at få oplysningerne om dit forventede forbrug fra dit elnetselskab.

Hvordan får jeg det forskud tilbage, som jeg har betalt til mit tidligere elselskab?

Dit tidligere elselskab vil som regel bede dig om at foretage en afløsning, så de kan lave en slutopgørelse til dig. Der går normalt 14 dage til en måned, før du modtager din slutopgørelse og får penge tilbage fra dit tidligere elselskab.

Hvad er et aftagenummer?

Et aftagenummer er et unikt nummer, der består af enten 11 eller 18 cifre. Hvert målested har sådan et unikt nummer. Du finder nummeret øverst på din elregning eller PBS-oversigt. Du skal bl.a. bruge aftagenummeret, når du vil skifte leverandør eller skal flytte.

Jeg skal flytte – kan Natur-Energi flytte med?

Du kan få grøn strøm til sort pris uanset, hvor du bor i Danmark. Hvis du skal flytte, er det vigtigt, at du husker at give os besked. Du kan foretage adresseændring ved at kontakte kundeservice. Læs mere om, hvordan du melder flytning her.

Kan jeg få leveret klimavenlig energi til min nye adresse, hvis jeg flytter?

Ja, selvfølgelig. Du skal bare huske at give os besked om adresseændring. Du kan kontakte vores kundeservice, der har åbent alle hverdage kl. 9-16 (fredag til kl. 15.30). Kundeservice sidder klar på 70 27 77 80.