Dit elforbrug er nemt at gennemskue

Hvis du skal forsøge at få et overblik over dit elforbrug, er det først og fremmest vigtigt at forstå, hvordan prisen beregnes. På den måde får du også bedre forståelse for de forskellige poster, der ses på din elregning.

 i

Hvordan beregner jeg mit elforbrug?

Når du måler dit strømforbrug, bliver det målt i måleenheden kilowatttimer. Hvis du vil regne ud, hvor mange kWh et af dine apparater bruger, kan du derfor gøre det med en rimelig simpel formel: (Apparatets watt x antal timer du bruger det) / 1000

Det vil være en stor og nærmest umulig opgave at skulle beregne hele sit elforbrug ud fra den ovenstående formel. Undersøgelser viser, at en dansker i gennemsnit bruger 1.600 kWh om året. Hvis du vil vide præcis, hvor mange kWh I bruger i hjemmet, er det nemmeste at tjekke din elregning eller tjekke din elmåler.

Prisen på en kWh er sammensat af flere forskellige komponenter. Du skal nemlig både betale til dit elselskab, til netselskabet og til staten. Til dit elselskab skal du betale et abonnement og for selve den strøm, du bruger. Til netselskabet skal du betale for at få transporteret strømmen til dit hjem, og til staten skal du betale forskellige afgifter. Alle disse komponenter udgør tilsammen prisen på dit elforbrug.

Hvis du vælger os her hos Natur Energi som dit nye elselskab, har du også mulighed for at støtte et godt formål gennem dit månedlige abonnement. Vi har lavet partnerskaber med Folkekirkens Nødhjælp, WWF Verdensnaturfond og Verdens Skove. Hvis du vælger at støtte en af vores partnere, hjælper du dem med deres arbejde for at skabe og udvikle endnu flere vedvarende energikilder.

 

Få styr på dit strømforbrug

Du kan selv være med til at påvirke, hvor stort et strømforbrug du har. Det er ikke til at komme uden om, at vi er nødt til at bruge strøm for at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har brug for strøm til vores køleskab, kogeplader, fjernsyn, computere og mange andre ting, som er fast inventar i vores hverdag.

Selvom vi bruger strøm til rigtig mange formål i vores hverdag, kan du dog gøre nogle forskellige ting i dit hjem, der kan være med til at sænke dit elforbrug. Måske kræver det, at du ændrer nogle af dine vaner, men er det ikke også det værd, hvis du i sidste ende kan spare penge?

Se vores råd til, hvordan du sparer på strømmen derhjemme.

 

Gør dit elforbrug klimavenligt

Hvis du vælger Natur Energi som dit elselskab, kan du bruge den nødvendige strøm med god samvittighed. Vi køber nemlig grønne certifikater svarende til dit strømforbrug, hvilket sikrere at dit forbrug er dække af strøm fra danske vindmøller.

Vi kan dog ikke garantere dig, at den strøm, der kommer ud af dine stikkontakter i dit hjem, er udelukkende grøn strøm. Det skyldes, at alt strøm i Danmark bliver transporteret på det samme elnet, og derfor bliver det blandet sammen.

Hvis du vil skifte til grøn og klimavenlig strøm, skal du bare udfylde kontaktformularen på vores hjemmeside og vælge den elaftale, der passer bedst til dit behov.