Vedvarende energi

At kunne bruge løs af energien, uden kilden slipper op, det er hele tanken bag vedvarende energi. Vedvarende energi er nemlig fællesbetegnelsen for de energiformer, der ikke har begrænsede reserver, så som kul, olie og gas. De mest udbredte former for vedvarende energi er vindkraft, solenergi, vandkraft, varmepumper og geotermi. Biomasse er også med i kategorien, da ressourcerne kan erstattes.

Vi satser på vedvarende energi

At satse på vedvarende energi er at satse på bæredygtig energi, og væksten i udnyttelsen af de vedvarende energikilder ser ud til at fortsætte. I nedenstående sætter vi lighedstegn mellem energi og strøm, selvom varmeforsyning ret beset er en stor del af både den vedvarende energi og vores energiforbrug. Nu er vi i markedet for strøm, og derfor vil vi tillade os at fokusere lidt på dette.

Vindmøller er et af de helt store skridt mod en mere bæredygtig energiforsyning, og i Danmark har vi siden 1970’erne satset hårdt på den årtusinder gamle teknologi. Verden løber nemlig ikke sådan lige tør for vind, så længe vi har vejrsystemer. Derfor er der god mening i at høste energien, når den alligevel kommer blæsende over hovederne på os. I dag laver vi vindmøller så store og effektive, at vi måler deres produktivitet i megawatt, og vores havvindmølleparker leverer på blæsende dage en kæmpe del af vores samlede strømproduktion. I 2019 dækkede vindmøller 46,9 procent af vores samlede elforbrug her i Danmark.

Solceller har også længe været populære i Danmark, hvor forskellige politiske tiltag har skruet op og ned for efterspørgslen på de sorte felter på hustagene. I 2018 leverede solceller strøm til elnettet svarende til 2,8 procent af danskernes samlede forbrug. Så der er altså tale om en betydeligt mindre spiller end vindkraft. Det skal nok også ses i lyset af mængden af vores solskinstimer herhjemme. Solceller er dog også en mere decentral energiform, og de vil ofte blive tænkt ind i større sammenhænge i husstanden.

Vandkraft er en fortrinlig kilde til alternativ energi, da du kan få ren, billig og forsyningssikker energi ud af turbinerne. Et land som Norge får næsten al sin strøm fra vandkraft, mens vi i Danmark ikke har de norske elve og derfor ikke samme adgang til den rene energi. Der arbejdes dog på at udvinde energien fra havstrømmene, og skulle det lykkes, er der et enormt potentiale heri.

Biomasse, som dækker over alle de biologiske materialer, vi brænder af, er teknisk set også vedvarende energi, da vi ikke står overfor at løbe tør for organisk materiale at putte i vores kraftvarmeværker. Der er blandt andet rigtig meget at hente i landbruget, hvor bønderne leverer både gylle til biogas og halm til afbrænding.

Atomkraft har længe haft svært ved at blive anerkendt som grøn, men hvis vi kigger isolerede på klimaet, leverer atomkraften med fuld forsyningssikkerhed grøn energi til både strøm og varme uden nogen CO2-udledning. Der er dog andre udfordringer for atomkraften, så som tidligere ulykker, potentielle affaldsproblemer, store anlægsomkostninger og ikke mindst en stor, folkelig modstand. Desuden blev atomkraft lagt i graven af danske politikere i 1985, men set i lyset af klimaforandringerne er folkestemningen så småt begyndt at vende langsomt til fordel for kernekraft.

De forskellige former for vedvarende energi har fordele og ulemper, som skal afvejes, inden der satses på de enkelte teknologier. De største, og altoverskyggende fordele er, at vedvarende energi ikke er fossile brændstoffer – og derfor sparer de klimaet for en stor mængde CO2. De største ulemper er, hvis vi ser bort fra vandkraft, at forsyningssikkerheden er svingende. Vi skal også bruge strøm, når solen ikke skinner og vinder ikke blæser, og derfor har vi i dag stadig gang i kedlerne på kraftværkerne, så der altid er strøm i kontakterne. Derfor bliver opbevaring af den vedvarende energi en af fremtidens helt store udfordringer.