1. Dataansvarlig

Elselskabet Natur-Energi A/S (Natur-Energi) er dataansvarlig i overensstemmelse med lov om personoplysninger (‘persondataloven’). Vi registrerer persondata via hjemmesiden www-natur-energi-dk.www.natur-energi.dk, så vi kan yde vores kunder og andre besøgende den bedste service.

Elselskabet Natur-Energi A/S
Tagensvej 87
2200 København N
CVR-nr. 30913728

2. Persondatapolitik

Vores persondatasikkerhed, når vores kunder færdes på vores hjemmeside, er vigtig for os. Vi behandler de oplysninger, som kunden giver os, og som vi indsamler om kunden i forbindelse med brugen af www-natur-energi-dk.www.natur-energi.dk, i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataloven, så kunden kan føle sig tryg på vores hjemmeside.

3. Hvilke oplysninger indsamler Natur-Energi og hvad bruges de til?

Vi indsamler kun de oplysninger, som kunden selv giver os ved besøget på vores hjemmeside samt cookies, der registreres, når kunden klikker sig ind på vores hjemmeside.

Oplysninger om vores kunder:

Hvis en kunde vælger at købe et af vores produkter, registreres kunden. I den forbindelse registrerer vi de oplysninger, som kunden selv afgiver i forbindelse med bestillingen. Det drejer sig om oplysning som navn, adresse, telefonnummer og E-mailadresse. Vi registrerer oplysningerne for at kunne betjene kunden.

Vi registrerer derudover kundens cpr. nr., som skal oplyses i forbindelse med bestillingen. Det stilles som krav af brancheorganisationen for at kunne gennemføre et skifte. Ligeledes bruges det for at kunne kreditvurdere kunden i forbindelse med købet samt for at sikre korrekte data.

Min side:

Vi opbevarer oplysning om kundens kundenummer. Kodeordet genereres automatisk, men kunden kan ændre det til et, som kunden selv vælger. Det er kun kunden, der kan se sit kodeord til “Min side”, men vi kan nulstille det for kunden, hvis kunden har glemt kodeordet.

Nyhedsbrev:

Som kunde i Natur-Energi, modtages automatisk vores nyhedsbrev, med mindre kunden frabeder sig det.

Hvis man ikke er kunde i Natur-Energi, men har tilmeldt sig vores nyhedsbrev, registrerer vi E-mailadressen.

4. Cookies

En cookie er en lille fil med information, som en hjemmeside gemmer på en computers harddisk. En cookie kan for eksempel indeholde tekst, tal eller datoer. Der gemmes ingen personlige oplysninger i de cookies, som Natur-Energi sætter. De informationer, vi modtager, er derfor anonyme. De fleste hjemmesider benytter cookies for at forbedre brugervenligheden.

På Natur-Energi.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for kunden.

Hvis kunden ikke ønsker at modtage cookies, kan der blokeres for alle cookies, slette cookies fra computeren eller modtages en advarsel, før der gemmes en cookie. Det afhænger af kundens browser, hvordan kunden skal gøre. Klik her for at få en vejledning i, hvordan dette indstilles i browser/smartphone:

http://www.minecookies.org/cookiehandtering

Vejledningen er opstillet for de fleste browsere samt smartphones.

Kunden kan altid bruge hjælpefunktionen i sin browser for at få mere information om cookieindstillinger. Dette gøres typisk ved at trykke på ‘F1’ på pcén. Søg efter “cookies”.

5. Registrering af besøg på vores hjemmeside

Natur-Energi bruger en logstatistik, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information i anonymiseret form, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på vores hjemmeside den forlades.

Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere Natur-Energi.dk.

6. Hvem har adgang til dine oplysninger?

De medarbejdere i Natur-Energi, som har til opgave at servicere vores kunder og behandle kundens oplysninger, har adgang til de indsamlede persondata. Disse medarbejdere har kun adgang til at se og bruge oplysninger i det omfang dette er nødvendigt, for at betjene og administrere vores kunder eller for at overholde gældende lovgivning.

7. Hvordan og hvor længe opbevarer vi de registrerede persondata

Ifølge lovgivningen, herunder persondataloven, skal kundens personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer kundens oplysninger i it-systemer med kontrolleret og begrænset adgang, og på servere, som er placeret i særligt sikrede lokaler.

Natur-Energi opbevarer de indsamlede oplysninger om kunden så længe, det er nødvendigt for at administrere kunden, eller i øvrigt for at overholde gældende lovgivning, herunder fx bogføringsloven.

Mail til Natur-Energis kundeservice:

Om man er kunde eller har været kunde hos Natur-Energi, gemmes mails så længe det er nødvendigt i forbindelse med administrationen af en kunde.

Hvis man ikke er kunde i Natur-Energi, opbevares mails så længe, det er relevant for den pågældende dialog.

Sikkerhed:

Vi opbevarer kundeoplysninger krypteret og transmitterer kundeoplysninger krypteret.

8. Kundens rettigheder

Kunden har i henhold til persondataloven ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om kunden hos Natur-Energi.

Hvis de oplysninger eller data, der behandles om kunden, er urigtige eller vildledende, kan kunden kræve disse data berigtiget, slettet eller blokeret.

Kunden har altid ret til at gøre indsigelse mod, at oplysninger om kunden behandles hos Natur-Energi. Kunden kan også til enhver tid tilbagekalde sit samtykke til behandlingen af sit CPR-nr., men det kan betyde, at vi så ikke vil kunne betjene kunden.

9. Yderligere oplysninger om persondata

Hvis kunden har yderligere spørgsmål til, hvilke oplysninger Natur-Energi har registreret og hvordan de bliver behandlet, er kunden altid velkommen til at kontakte os.

Ring til vores kundeservice alle hverdage mellem kl. 9- 15.30 på telefon 70 27 77 80 eller send os en e-mail på kundeservice@natur-energi.dk.