Hvad er vedvarende energi?

Vedvarende energi er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede lagre (som vi i disse dage oplever, at olie har), men kun er til stede, når naturkræfterne tillader det. Vindenergi, solenergi, vandkraft og biobrændsel er eksempler på vedvarende energiformer.

De fleste vedvarende energiformer stammer fra solen, med undtagelse af nogle få energiformer, der stammer fra Månens påvirkning af Jorden (tidevandsenergi) og Jordens kerne (jordvarme). Eksempelvis er vind og bølger et resultat af solens stråler, der opvarmer jord og luft. Vedvarende energi er CO2-neutralt og øger dermed ikke drivhuseffekten.