Vinder af Climate Cup’09

Natur-Energi vandt sammen med Folkekirkens Nødhjælp årets Climate Cup 2009 Partnerskabspris for vores fælles produkt NØDSTRØM.

Dommerpanelets motivation

Partnerskabet NØDSTRØM vinder, fordi de som NGO og kommerciel virksomhed arbejder sammen for at styrke klimaindsatsen ved at tilbyde kunderne vedvarende energi og samtidig støtte klimaprojekter i udviklingslande, der rammes mærkbart af klimaforandringerne.
Natur-Energi vandt sammen med Folkekirkens Nødhjælp årets Climate Cup Partnerskabspris for vores fælles produkt NØDSTRØM
Prisen blev uddelt af Lise Kingo, Koncerndirektør i Novo Nordisk. Blandt de øvrige prisuddelere var Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.

Om NØDSTRØM

Siden NØDSTRØM blev lanceret i starten af 2009, har flere end 4.500 danskere valgt at støtte verdens fattige i kampen mod klimaforandringerne og bygge mere vedvarende energi, hver gang de trykker på stikkontakten. Samtidig øger de efterspørgslen på strøm, der er produceret på vedvarende energianlæg.

”NØDSTRØM er blevet en succes, og vi er meget stolte over den anerkendelse, projektet har fået. Men den største tak går til de mange mennesker, der er klar til at gøre en forskel via deres elregning. De klimainitiativer, NØDSTRØM støtter, er resultatet af en fælles indsats,” siger Rasmus Christensen, adm.direktør Natur-Energi.

Læs mere om vores strømprodukt - NØDSTRØM - som giver dig mulighed for at hjælpe verdens fattigste via din elregning: www.natur-energi.dk/noedstroem